Implantater

En forudsætning for, at behandling med implantater lykkes, er, at tandkød og forlængerstykker holdes rene. Går der betændelse i tandkødet, er der risiko for, at implantatet går løs.

​​

Hold rent under behandlingen

​Når implantatbehandlingen er kommet så langt, at forlængerstykkerne er skruet på, og tandkødet er syet sammen, skal tandkødet have ro til at hele. Det tager normalt otte dage. I den periode må du ikke børste forlængerstykkerne og det berørte tandkød. Du skal i stedet holde det opererede område rent ved at skylle munden med 0,1 % klorhexidinopløsning morgen og aften.

​​

Når trådene fra såret er fjernet, skal forlængerstykkerne holdes rene med tandpasta og tandbørste. Brug en tandbørste med smalt børstehoved. Så vil det være nemmere at komme rundt om og ind mellem forlængerstykkerne.

Børst forlængerstykkerne helt ned til tandkødet hver morgen og aften. Selve tandkødet skal dog ikke børstes, men det heler bedst, når der er rent.

​​

Rygning forsinker helingsprocessen og øger risikoen for, at implantatet senere falder ud.

​​

I nogle tilfælde bruger man en protese, mens såret heler. Det er vigtigt, at også protesen holdes helt ren, så der ikke overføres bakterier fra protesen til det nyopererede område. Børst protesen med en protesetandbørste og evt. sæbe.

​​

Har du fået en enkelt tand på et implantat?

​Børst din tand, som du børster dine naturlige tænder:

  • Brug en tandbørste, der ikke er for hård, og fluortandpasta
  • ​Børst omhyggeligt både på for- og bagsiden
  • ​Vær særlig omhyggelig ved tandkødsranden, så der bliver ordentligt rent både over og lige under tandkødsranden.

Mellemrummene skal også holdes rene. Det kan gøres med en mellemrumsbørste – der også kaldes en miniflaskerenser. Vælg en mellemrumsbørste med plastovertrukket metaltråd, da metal kan ridse. Mellemrumsbørster findes i mange størrelser.

​​

Er der meget lidt plads, kan du bruge en kraftig tandtråd i stedet. Før tråden frem og tilbage, mens den presses let mod tanden.

​​

Har du fået en fast bro på implantater?

​Når det gælder broer, er der forskel på de nye tænder og de naturlige tænder. Derfor er der også brug for en særlig børsteteknik for at holde de nye tænder rene.

​​

Tænderne børstes af to omgange:

  1. ​Børst først området ved tandkødsranden og sørg for, at der er rent helt ned til tandkødet. Få en børsterutine, så der renses hele vejen rundt. Brug en smal tandbørste, der ikke er for hård, eller en elektrisk tandbørste. Anvend derudover en tandpasta med kun lidt slibemiddel.
  2. ​Børst derefter tandkronerne grundigt – både på for- og bagsiden. Mellem tænderne skal der også holdes rent. Det kan ikke gøres med en almindelig tandbørste, men må gøres med mellemrumsbørster. De har en størrelse, så de let kommer ind mellem tænderne. Vælg en mellemrumsbørste med plastbelagt metaltråd, da metal kan ridse.

Har du fået en aftagelig protese på implantater?

​De kunstige rødder – implantaterne – fungerer på forskellig måde. Nogle gange bliver en bro skruet fast i forlængerstykkerne, så den ikke kan tages af. Andre får proteser, som kan tages af implantaterne. De holdes på plads ved hjælp af forskellige tryklåssystemer med barrer eller kugler.

Også selvom protesen kan tages ud, er det vigtigt, du holder godt rent, så du undgår tandkødsbetændelse. Børst mindst to gange om dagen. Brug en tandbørste med smalt børstehoved, det gør det lettere at holde rent. Og brug tandpasta uden eller med kun lidt slibemiddel.

​​

Også når der er tale om aftagelige proteser, skal du børste af to omgange:

  1. Børst først forlængerstykkerne med barre eller kugle. Brug en mellemrumsbørste med plastovertrukket tråd, hvis det er en barre, som skal gøres ren. Den kan komme ind mellem barren og tandkødet.
  2. ​Børst derefter protesen med en protesetandbørste. Sørg for, at protesen bliver helt ren – også i låsemekanismen. Her kan du bruge en solotandbørste.
​​

Det er vigtigt at holde ordentligt rent

​Følger du de forskellige råd om at holde helt rent, har du det bedste udgangspunkt for at bevare den genskabte tyggefunktion. Men bliver de nye tænder ikke holdt rene, er der stor risiko for, at der opstår tandkødsbetændelse. Breder betændelsen sig, kan det medføre, at implantatet går løs.​

Kontakt os i dag

Udfyld nedenstående formular og vi vil derefter ringe dig op hurtigst muligt.

 
 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Åbningstider for        

                                                          Telefontid: 8-12

​Tandlægeklinikken ​Rosenvænget i Struer​

Mandag​

8.00 - 17.00

Tirsdag

7.00 - 14.00

Onsdag

7.00 - 16.00

Torsdag

7.00 - 16.00

Fredag

7.00 - 14.00

Ved Akut brug for hjælp i weekender og helligdage kan ​Tandlægevagten kontaktes mellem kl. 10-13, på 23 62 02 01. 

Adressen: Tandklinikken Hasle Torv, Viborgvej 150, 1.sal

Åbningstider for

Tandklinikken ​Rosenvænget i Thyholm​

Mandag​

Lukket 

Tirsdag

6.00 - 13.00​

Onsdag

Lukket

Torsdag

6.00 - 13.00​

Fredag

Lukket

  Én Lørdag​ om måneden

8.00 - 12:00​

Struer

​​Tandlægeklinikken Rosenvænget

Rosenvænget 5, 7600 Struer

Klik her for rutevejledning

Telefon: 97 85 12 60

E-mail: tandlaege_karup@mail.dk

Thyholm

​​Tandklinikken Rosenvænget

Rosenvænget 4, ​7790 Thyholm

Klik her for rutevejledning

Telefon: 97 87 14 40

E-mail: tdl-thyholm@post.tele.dk